Appendiks FOversigt over universiteter i Sydafrika i apartheidperioden
Universities in South Africa during apartheid, see corresponding database: ContAcad.
University of Cape Town, blev udviklet fra South African College, som blev grundlagt af kirkelige og private midler i 1829. Det blev selvstændigt universitet i april 1918. Antal studerende af alle racer var 9.281 i 1977 og 12.458 i 1987. Det officielle arbejdssprog har været engelsk. Universitetsbiblioteker indeholdende bl.a. J. W. Jagger Library, Brand van Zyl Law Library, Carleton Harrison Education Library, W. H. Bell Music Library og Hiddingh Hall Library. Arkæologisk museum, P. A. Wagner Museum of the Department of Mineralogy and Geology og Irma Stern Museum.
University of Natal, blev udviklet ud af Maritzburg College og Durban Technical Institute med grundlæggelsen af Natal University College i Pietermaritzburg ved lov af 1909, det blev udvidet med en afdeling i Durban i 1922 og omskabt til University of Natal i 1949. Antal studerende af alle racer var 8.355 i 1977 og 11.179 i 1987. Det officielle arbejdssprog har været engelsk. Universitetsbiblioteker i Pietermaritzburg og Durban, Killie Campbell Africana Library med Mashu Museum of Ethnology. Memorial Tower Building med fagbiblioteker for landbrug, arkitektur, musik, rets- og naturvidenskab mv.
University of the Orange Free State, blev udviklet fra Grey College, grundlagt i 1855. Grey University College blev omdøbt til University College of the Orange Free State i 1935 og indplaceret som selvstændigt universitet for OFS i 1950. Antal studerende var 7.830 i 1977 og 8.787 i 1987. Det officielle sprog har været afrikaans.
University of Port Elizabeth, har været det eneste dobbeltsprogede afrikaans/engelsk universitet. Det blev oprettet i 1964 og havde i 1977 2.700 studerende, hvilket var steget til 4.364 i 1987.
Potchefstroom University for Christian Higher Education, blev bygget op ud fra den litteraturvidenskabelige afdeling af Theological Seminary of the Gereformeerde Kerk, der blev grundlagt i Burgersdorp i Cape i 1869 og flyttet til Potchefstroom i 1905. Det blev et college under Unisa i 1921 og formeret som selvstændigt universitet i 1951. Det officielle arbejdssprog var Afrikaans. I 1964 etableredes en satellitcampus for deltidsstudier i Vanderbijlpark syd for Johannesburg, som blev gjort til fuldtidsafdeling i 1977 og flyttet til moderne lokaliteter i 1983. Antallet af studerende var 6.560 i 1977 og 9.063 i 1987. Biblioteker: Ferdinand Postma Library med branchebiblioteker, teologisk bibliotek, bibliotek på Vanderbijlparkcampus og bibliotek for grundforskning og anvendte videnskaber.
University of Pretoria, har været det største af hoveduniversiteterne, residential universities. Det havde sit udgangspunkt i Transvaal University College of Johannesburg, startet i 1908. I 1910 blev dette omskabt til South African School of Mines and Technology og til Pretoriaafdelingen af Transvaal University College. Sidstnævnte blev konstitueret som college under Unisa i 1916 og som selvstændigt universitet i 1930. Antallet af studerende var 16.192 i 1977 og 21.009 i 1988. Det officielle arbejdssprog har været afrikaans. Biblioteker: Merensky Library med underafdelinger, tre medicinske biblioteker, landbohøjskolebibliotek og musikbibliotek.
Rand Afrikaans University, blev grundlagt i Johannesburg i 1966 og de første forelæsninger påbegyndtes februar 1968. Antallet af studerende var 3.251 i 1977 og 8.124 i 1987. Det officielle arbejdssprog har været Afrikaans. Universitetet huser H. F. Verwoerd biblioteket og et museum for arkæologi og anthropologi.
Rhodes University, blev udviklet fra St. Andrew’s college, Grahamstown, der blev grundlagt i 1855. Universitetsforberedende undervisning blev givet fra 1878, Institutionen blev omskabt til Rhodes University College 1904. Den blev college under Unisa i 1918 og anerkendt som et selvstændigt universitet i 1951. Antal studerende var 2.654 i 1977 og 3.646 i 1987. Det officielle arbejdssprog har været engelsk. Universitetet rummer bl.a. Cory Library, International Library of African Music, Archives of the Methodist Church of Southern Africa, Albany Museum og National English Literary Museum.
University of South Africa. Lige fra oprettelsen af University of the Cape of Good Hope kunne studerende lade sig eksaminere på universitet efter private universitetseksterne studier. Den samme ordning gjaldt fra begyndelsen for Unisa, der blev grundlagt i 1918. Ingen af disse læreanstalter tilbød lærerundervisning eller korrespondancekurser. Efter 1945, da Unisas tilknyttede colleges var på vej til at blive anerkendt som selvstændige universiteter, blev det besluttet at udvikle de universitetseksterne studier med egentlig korrespondanceundervisning og i 1951 var Unisa konstitueret som fuldt fjernundervisningsuniversitet. Antal studerende af alle racegrupper var 5.000 i 1959, 29.000 i 1972, 40.000 i 1975 og 92.762 i 1987. Ud af sidstnævnte tal var 51.781 hvide, 26.069 afrikanere, 10.261 asiater og 4.651 farvede. Antallet af sorte studerende steg dermed 410% fra 1975 til 1987, farvede studerende steg med 190% og asiater med 263%. De studerende bliver eksamineret flere hundrede forskellige steder og en del kommer traditionelt fra nabolande, først og fremmest Zimbabwe, Botswana, Mozambique, Malawi, Zambia, Angola, Swaziland og Lesotho. Officielle arbejdssprog er engelsk og afrikaans. Bibliotek: Sanlam Library.
University of Stellenbosch, udviklede sig fra Stellenbosch Gymnasium, der blev grundlagt i 1866 og fakulteter for naturvidenskab og humaniora, grundlagt i 1874. I 1881 blev det samlet til Stellenbosch College under University of the Cape of Good Hope. Det blev omdøbt til Victoria College of Stellenbosch i 1887 og anerkendt som det selvstændige University of Stellenbosch i 1918. Antallet af studerende var 10.623 i 1977 og 13.846 i 1987. Officielle arbejdssprog har været afrikaans. Universitetet rummer bl.a. J. S. Gericke Library, samt et arkæologisk og antropologisk Museum, D. F. Milan Museum og John R. Ellerman Zoology Museum.
University of the Witwatersrand, er Sydafrikas største engelsksprogede universitet og blev udviklet fra South African School of Mines, der blev grundlagt i Kimberley i 1896 og overført til Johannesburg i 1904 som afdeling af Transvaal Technical Institute, TTI. TTI begyndte klasseundervisning i humaniora, natur- og retsvidenskab i 1905 og blev i 1906 omdøbt til Transvaal University College, TUG, som udvidedes med en afdeling i Pretoria i 1907. I 1910 splittedes de igen i to selvstændige institutioner, TUG i Pretoria og South African School of Mines and Technology i Johannesburg. Begge blev konstituerende som colleges under Unisa i 1918. I 1920 blev South African School of Mines and Technology, Johannesburg, omskabt til University College, Johannesburg og i 1922 omdøbt til University of the Witwatersrand. Antallet af studerende var 11.341 i 1977 og 17.360 i 1987. Universitetet rummer bl.a. William Cullen Library for humanistisk forskning. Afhandlinger og specialer findes i underafdelingen, Reference Library i WCL. Rummer også John G Gubbins Africana Library, Library for early printed books (derunder inkunabeler), Ernest Oppenheimer Portugese Collection, Wartenweiler Library, som er humanistisk undergraduate bibliotek og University Archives, desuden et arkæologisk museum, Bleloch Museum for geologi, Brebner museum for kirurgi, tandlægemuseum, Moss herbariet, elektronikmuseum, palæontologisk museum og antropologisk museum.
Universiteter “fortrinsvis for afrikanere” under apartheidI løbet af de 28 år fra 1956 til 1984 modtog 14.800 afrikanere en universitetsgrad fra et sydafrikansk universitet. Det var flere end i perioden forud, men få sammenlignet med den hvide befolkningsgruppe. I 1987 studerede ca. 30.000 afrikanere på de fire sorte universiteter, ca. 6.000 var indskrevet på universiteter “fortrinsvis for hvide” og ca. 26.000 modtog korrespondanceundervisning fra Unisa. Hertil kom studerende ved universiteterne i de fire såkaldt selvstændige hjemlande, Bophutatswana, Ciskei, Transkei og Venda, som ikke er medtaget i nedenstående oversigt. Af de der gennemførte uddannelsen, kunne kun de fra de hvide “åbne” universiteter regne med at blive vurderet som fuldt kvalificerende kandidater.
To universiteter for afrikanere blev grundlagt efter Extension of University Education Act No. 45 af 1959; University of the North og University of Zululand. Disse universiteter var konstitueret som universitetscentre (colleges) under Unisa, der overvågede akademiske standarder mv. indtil 1970, hvor de officielt opnåede fuld universitetsstatus. Siden 1987 blev også universiteter “overvejende for afrikanere” administreret under Universities Act No. 61 af l955, som derefter gjaldt for alle universiteter.
University of Zululand, er beliggende i Nagoya i distriktet Mtunzini nær Empangeni. En afdeling af universitetet er oprettet i Umlazi nær Durban. Antallet af studerende var i 1987 4191. Sproget var hovedsageligt engelsk.
University of the North, er beliggende ved Turf Loop nær Petersburg. En fjerntliggende underafdeling har været placeret ved Phuthaditjhaba i det “selvregerende område” Qwaqwa. Antallet af studerende var i 1987 6.571. Sproget var hovedsageligt engelsk.
Medical University of Southern Africa, er beliggende ved Ga-Rankuwa ved grænsen til Bophuthatswana, 30 km nordvest for Pretoria. Dette universitet blev grundlagt som medicinsk universitet for det sydlige Afrika i 1976 med det formål at uddanne afrikanske læger, tandlæger, sygepleje personale og dyrlæger. Antallet af studerende var i 1987 på 1.388. Det officielle arbejdssprog var engelsk.
Vista University, blev grundlagt i 1981 med det formål at levere fuld- og deltidsuddannelse for afrikanere i byområderne. Hovedafdelingen er i Pretoria og der er seks underafdelinger i Mamelodi (Pretoria), Soweto (Johannesburg), Manguang (Bloemfontein), Zwide (Port Elizabeth), Sebokeng (Vereeniging) og en korrespondanceafdeling for efteruddannelse i Pretoria. Antallet af studerende var 18.519 i 1987, hvoraf 14.819 under efteruddannelse. Sproget var engelsk.
Fort Hare. Det femte og det ældste universitet for afrikanere i det sydlige Afrika, grundlagt i 1916, var Fort Hare i Alice, som blev overdraget til den såkaldt uafhængige Republic of Ciskei i 1987. Det var privatdrevet indtil 1960, hvor det gennem en særlov kom under apartheidregeringens kontrol. Mange af ANCs ledere modtog her deres basisuddannelse og efter overgangen til demokrati er ANCs arkiver blevet placeret her. Universiteter for farvede under apartheidUniversity of the Western Cape, blev oprettet i 1960 for den farvede befolkningsgruppe. Det var fra begyndelsen et college under Unisa, men blev senere et selvstændigt universitet, der også blev åbnet for afrikanere. Antal studerende var 164 i 1969 og over 9.000 i 1989, deraf 300 afrikanere. Rummer bl.a. Mayibuye Historical and Cultural Centre med arkiv for apartheidmodstandens historie.
Universiteter for indere under apartheidUniversity of Durban-Westville, ligger i Chiltern Hills, Westville ca. 12 kilometer fra Durban. Det blev oprettet i 1961 og i 1988 var ca. 11.000 eksamensbeviser uddelt. Der er kollegiebeboelse for ca. 1000 af de studerende. Antallet af studenter var 6.600 i 1988. Det humanistiske fakultet har institutter for fjern- og mellemøstlig kultur, religion og filosofi.
Yderligere oplysninger om universiteter, forskningsbiblioteker arkiver, historiske institutter mv. kan søges i den til bogprojektet knyttede database, LitSA, samt i den relaterede tabel, ContAcad. |