Appendiks EOversigt over racelovgivningen
Racial laws. List of racist laws and measures, see corresponding database: SAyears.
Oversigt over love med stor betydning for raceadskillelsessystemets formelle opbygning. Man kunne måske tro, at et register over apartheidlovene kunne findes relativt simpelt i juridiske eller kritiske opslagsværker. Der findes da også adskillige sådanne, men ingen af dem har faktisk vist sig at være særlig komplette. Nedenstående omfatter endda mestendels formel lovgivning, mens bekendtgørelser, lokale vedtægter og praksisregler er udeladt. Nogle af lovene nævner ikke eksplicit raceforhold, men udelukker sorte fra sider af samfundslivet, fx ved at gælde eksklusivt for hvide, ansatte i bestemte stillinger mv. Nogle forskere har endvidere gjort opmærksom på, at den meget åbenlyse racefiksering i lovgivningen i realiteten “kamuflerer” et system, der handler mere om klasse end om race.
1660 Van Riebeecks folk planter et hegn af vilde mandeltræer for at adskille khoikhoi fra bosætterne efter den første småkrig med de såkaldte hottentotter. 1760 Første paslove for slaver og "hottentotter," dog lignende bestemmelser allerede fra 1709. 1828 Ordinance 50. Ophævede paslovgivningen i Kapkolonien og styrkede de farvedes rettigheder. En af årsagerne til Det store træk. 1834-1938 Ophævelsen af slaveriet træder i kraft. 1841-1904 Masters and Servants Act. Ulovliggjorde sorte arbejdsnedlæggelser efter slaveriets ophør. Først indført efter apprenticeship-overgangsordningens udløb. Straffede også brud på påståede mundtlige arbejdsaftaler. Fornyet bl.a. 1856. Først endeligt ophævet i 1974. 1893 Første jobreservationsordninger under Krugerregeringen i Transvaal. Udelukkede sorte fra faglærte jobs i minerne. 1894 Glen Grey Act introducerer adskilt landejerskab. Begrænset bundet sort landejerskab i visse områder. Loven bandt de sorte til landet. 1896 Specielle pasregler indføres for migrantarbejdere ved minerne. 1902/1918 Lokale regler for forvisning af sorte i forbindelse med pest- og influensaepidemier, kaldet the sanitation syndrome. 1904 Tansvaals regering indfører Labour Ordinance som fastlåser hvide arbejderes rettigheder ved minerne. 1906 Paslove for indere. Indskrænkede arbejds,- forretnings- og boligfriheder. 1911 Native Labour Regulation Act / Mines and Works Act No. 12. Regulerede tilførslen af sorte arbejdere og sikrede mod kontraktbrud og arbejdsnedlæggelser. 1913 Native Land Act No. 27. Begrænsede Afrikansk jordejendom til ca. 7% af landarealet, fordelt på reservater. Senere udvidet til at gælde 13% af jorden. 1920 Native Affairs Act No. 23. Etablerer adskilte administrative strukturer for afrikanere. 1922 Apprenticeship Act. Indirekte diskriminerende foranstaltninger. 1923 Native (Urban Areas) Act No. 21. Standsede sort ejerskab i hvide byområder. Påbød raceadskilte boligområder og ejendomsret. Tilføjelse 1945 (Section 10) og 1978. 1924 Industrial Conciliation Act med tilføjelser i 1937, 1956 og 1959. Skabte arbejdsretsregler for hvide employees, d.v.s. udelukkedede samtidigt de fleste sorte fra det normale arbejdsretssystem.1956 tilføjelsen udvidede jobreservationen til alle arbejdsmarkedets sektorer. 1925 Wage Act. Omfattede kun hvide og udgrænsede dermed de sorte fra det normale arbejdsmarked. Emergency Powers Bill. Ikke-vedtaget forslag om strejkeforbud mv., der skulle forhindre kommunistisk faglig deltagelse. 1926 Mines and Works Amendment Act No. 25. Stadfæstede jobreservationen i minerne under Pagtregeringens segregationpolitik. Colour Bar Act. Sikrede jobreservation for hvide. 1927 Native Administration Act No. 38. Segregationlovgivning, der indførte stammebaserede styreformer for afrikanere. Immorality Act No. 5. Forbød kønslig omgang mellem hvide og afrikanere (Natives). Skulle bremse genetisk raceblanding. 1932 Native Service Contract Act No. 24. Indskrænkede antallet af sorte fæstebønder på hvide farme. 1936 Native Land Act (Development Land and Trust Act No. 18.) Tildelte afrikanerne ca. 13% af jordarealet til reservater. Tilføjelse 1964. Også brugt til tvangsflytninger og forbud mod massemøder. 1936-37 Representation of Natives Act No. 12 (Hertzog-lovene). Afskaffede de fleste af afrikanernes tilbageværende parlamentariske rettigheder. 1937 Marketing Act tildeler hvide farmere statssubsidier. Native Laws Admendment Act skærper paslovene. 1941 Factories, Machinery and Building Workers Act. Begrænsede de facto sortes rettigheder på arbejdsmarkedet. 1942 War Measure No. 145. Strejkeforbud for sorte, kunne dog ikke overholdes under krigsårenes boom. 1945 Native (Urban Areas) Consolidation Act No. 25. Genoprettede indflytningskontrollen ved krigens slutning. 1949 Prohibition of Mixed Marriages Act No. 55. Forbud mod tværraciale ægteskaber. Tilføjelse i 1968. Immorality Act, tilføjelse. Forbød alle seksuelle relationer på tværs af racer. 1950 Population Registration Act No. 30. Kriterier for befolkningens inddeling i racekategorier. Tilføjelser i 1962, 1964, 1967 og 1969. Group Areas Act No. 41. Adskillelse af boligområder efter race. Legaliserede bl.a. rydningen af Sophiatown. Over 3,5 mill. tvangsflyttet. Flere senere admendments. Suppression of Communism Act No. 44. Forbød kommunistisk og lignende virksomhed. Tilføjelser flere gange. 1951 Native Building Workers Act No. 27. Udvidede jobreservationen til fremstillingsindustrien. Prevention of Illegal Squatting Act No. 52. Legitimerede tvangsflytninger. Bantu Authoritives Act No. 68. Formel autoritet til disciplineret høvdingesystem i reservater. Forløber for separate development. Separate Representation of Voters Act. Nedlæggelse af Natives Representative Council, afrikanernes landsdækkende "sandkasseparlament." Kunne først vedtages efter ændring af højesterets status, da denne henholdt sig til South Africa Act fra 1909, som sikrede sort stemmeret i Cape. 1952 Natives (Abolition of Passes and Coordination of Documents) Act No. 67. Forpligtede afrikanere til at bære en reference book. Sikrede bortvisning fra hvide områder. Flere millioner arretationer. Uvidelse af pasloven til afrikanske kvinder. 1953 Reservation of Separate Amenities Act No. 49. Racedeling af offentlige faciliteter, ventesale, transport mv. Bantu Education Act No. 47. Bragte det afrikanske skolesystem under regeringskontrol og ensretning. Afskaffede missionsskolesystemet. Public Safety Act No. 3. Muliggjorde vilkårlig undtagelsestilstand. Native Labour Settlement of Disputes Act No. 48. Separat arbejdsret for afrikanere udelukkede nu dem alle fra betegnelsen employee. Bantu Labour Settlement of Disputes Act. Videreførte strejkeforbudet for sorte. Skærpet i 1955. Criminal Laws Amentmend Act. Tillod piskning af "provokerende" lovbrydere. Så sent som i 1983-84 blev over 40.000 korporligt straffet. 1955 Native (Urban Areas) Amendment Act skærper indflytningskontrollen. 1956 Ændring i valgloven fjerner farvet stemmeret. Riotous Assemblies Act No. 17. Tillod undertrykelse af oprørske forsamlinger. Fornyet 1974. Bantu Prohibition of Interdicts Act No. 14. Legitimerede tvangsflytninger og forvisninger fra squattercamps. 1957 Immorality Amendment Act No. 23. Fornyet forbud mod seksuelt samkvem mellem forskellige racer. Lignende forordninger 1685, 1927, 1950. Ophævet 1985. Native Laws Admendment Act No. 36. Tillod bortvisning af sorte fra kirkelige handlinger i hvide områder. Group Areas Act No. 77. Udvidelse af regulering af adskilte boligområder mv. 1959 Extention of University Education Act No. 45. Bragte universiteterne under regeringskontrol. Indførte universitetsapartheid med adskilte institutioner. Proclamation 46. Inddelte farvede i Cape Coloured, Cape Malay, Griqua, Indian, Chinese m.fl. Afløst i 1967 af ny Population Registration Amendment Act. Promotion of Bantu Self-Government Act No. 46. Afskaffede afrikanernes 4 hvide parlamentarikere og lagde grunden til separate development. Legitimerede tvangsflytninger. Bantu Investment Corporation Act No. 34. Forhindrede i praksis sort kapitalophobning. 1960 Unlawful Organisations Act No. 34. Forbød ANC og PAC efter Sharpevilleurolighederne. 1962 Sabotage Act. Tildelte politiet ekstraordinær myndighed. Medførte øget politiinfiltration og udbredte brugen af tortur. 1962/63 General Laws Amendment Act. Tillod internering uden rettergang. Tillod præsidenten at forbyde organisationer dannet efter 1960, fx Umkhonto, Poqo og the African Resistance Movement. 1964 Bantu Laws Amendment Act. Udvidede muligheden for udvisning afrikanere fra byer og hvide farmområder. Black Labour Act. Strammede indflytningskontrollen til byområderne. 1965 Proclamation R26. Udvidede petty apartheid, dvs. raceadskillelsen i teatre, biografer, mv. 1967 Terrorism Act No. 83. Tillod internering uden retssag ved mistanke om undergravende aktiviteter. Proclamation R123 af 26/5. Præsidentens opdeling af racer i undergrupper som følge af Population Registration Amendment Act. 1968 Prohibition of Political Interference Act No. 51. Forbød politiske partier at have medlemmer fra flere racer, ophævet i 1985. 1969 Bureau of State Security Act. Reorganiserede de hemmelige politikorps bl.a. BOSS. 1970 Bantu Homelands Constitution Act. Legitimerede tvangsflytningerne. Skulle underbygge de såkaldte self governing homelands. Bantu Homeland Citizenship Act No. 26. Brugt til at tildele sort statsborgerskab i bantustans og forvise hertil. Skærpet i 1974, som følge af separate development. National States Constitution Act No. 21. Legitimerede tvangsflytningerne. Skulle ændre territorier og self governing homelands til independent homelands. Kun 4 ud af 10 tiltænkte homelands blev oprettet. National States Citizenships Act. Ligitimerede tvangsflytningerne yderligere i.f.m. "selvstændige" hjemlande. Bantu Administration Act No. 45. Sikrede den hvide kontrol med townships og andre sorte lokalområder via lydige lokalstyrer. Fornyet 1982-83. 1972 Native Laws Admendment Act No. 54. Forbød afrikanere ophold i mere end 72 timer i hvide områder. 1973 Bantu Labour Relations Regulations Act. Åbnede spinkel formel strejkemulighed for sorte. 95% af alle strejker blev dog kendt ulovlige indtil midt i 80'erne. Gatherings and Demonstration Act No. 52. Forbød demonstrationer nær parlamentet i Cape Town, samt omtale af sådanne. 1974 Affected Organizations Act No. 31. Bremsede økonomisk støtte fra udlandet til organisationer. Publications Act No. 42. Forbud mod bøger mv. blev gennemført via over 1000 censurkomiteer. 1976 Internal Security Amendment Act No. 79. Udvidede sikkerhedsstyrkernes ret til magtanvendelse. Blev brugt i 1977 mod Black Consciousness Movement og erstattede Supression of Communism Act. Fornyelse i 1982. 1978 Bantu Laws Amendment Act No.102. Paslovgivning, yderligere kontrol af sydafrikansk statsborgerskab. Fund-Raising Act No. 107. Brugt til forbud mod pengeindsamling til organisationer, fx FOSATU. 1979 Industrial Conciliation Admendment Act No. 94 også kaldet Wiehanh-reformerne. Åbnede for en vis anerkendelse af sorte fagforeninger. Tilføjelse 1981. 1982 Black Local Authorities Act No. 102. Legitimerede regeringskontrolerede valg til sorte lokalstyrer, blev de fleste steder effektivt bekæmpet og boykottet. 1983 University Admendment Act No. 83. Medførte mindre lettelser i racediskriminationen på de højere uddannelser. Republic of South Africa Constitution Act No. 110. Udelukkede afrikanerne fra det ny racedelte trekammer-parlament. Basic Conditions of Employment Act No. 3. Fastsatte visse arbejdstids- og miljøregler. Ikke engang regeringens egne organer overholdt den. 1986 Abolition of Influx Control Bill. Delvis afskaffelse af paslovene til fordel for identitetskort. 1990 Lovforslag fremsat ved parlamentsåbningen og efterfølgende vedtaget. Legalisering af ANC, PAC og SACP. Løsladelse af Nelson Mandela. Formel afskaffelse af store dele af apartheidlovgivningen. 1991 Annulering af Group Areas Act, Land Act, Population Registratuíon Act m.fl. Afskaffede officielt de fleste tilbageværende apartheidlove. 1993 Parlamentets vedtagelse af delvis magtdeling under overgangsstyre og aftale om frie valg med lige stemmeret for alle. 1994 Det ny parlament valgt ved frie, almindelige valg. Sort flertalsstyre i samlingsregering.
Kilder og fremstillinger til lovgivningens historie: Joubert, W.A. / Scott, T.J. (eds.): The Law of South Africa, bd. 1-33, Durban: Butterworts, 1976-1992. Horrell, M.: Laws Affecting Race Relations in South Africa, to the end of 1976, South African Institute of Race relations, Johannesburg, 1978. Bunting, Brian: The Rise of the South African Reich, London: IDAF, 1986, pp. 158-193. Boulle Laurence / Julyan, Jacky: The legal structure of the apartheid state. Fra Sethi (ed.): The South African Quagmire, Cambridge, Massachusetts, 1987. Bindmann, Geoffrey (ed.): South Africa: human rights and the rule of law, International Commission of Jurists, London, 1988. |